DRAMA UNDERVISNING
Odense Dramaskole - Risingsvej 122 Odense 5240I efteråret 2023 blev jeg fast ugentlig underviser på Odense Dramaskole på børneholdet for 5-9-årige. Undervisningen havde fokus på dramaøvelser, leg, fantasi og eventyr. Sæsonen blev afsluttet med en åben fremvisning af et selvskabt eventyr med prinsesser, nisser og onde hekse.
Det ugentlige undervisningsrum gav plads til både de mere generte personligheder og dem, der blev grebet af teatrets energi og glæde. Jeg lagde vægt på at skabe et trygt fællesskab, hvor børnene kunne udforske deres kreativitet og samtidig opleve glæden ved at stå på en scene.
I foråret 2024 indgik jeg som underviser på Teen/Tweens-holdet for 10-18-årige sammen med Astrid Rosa. Her var undervisningen præget af et mere seriøst og fordybende arbejde med teater. Eleverne blev introduceret til grundlæggende dramaøvelser, maskearbejde, improvisation samt arbejde med manuskripter og scener. Sæsonen blev afsluttet med en musikdramatisk forestilling med temaer som venskab, ensomhed og mod.
I 2024 udvidede jeg desuden mit samarbejde med Odense Dramaskole og blev dramaunderviser for 7. klasser på forskellige nordfynske folkeskoler. Her underviste jeg i workshops, som kunne strække sig fra én dag til flere uger.
Formålet med disse forløb var at introducere eleverne til teatrets verden gennem praktisk arbejde på gulvet. Vi arbejdede blandt andet med dramaøvelser, fællesskabsøvelser, improvisation og det at turde udfordre egne grænser. Hvert workshopforløb blev afsluttet med mindre skuespil eller visninger med forskellige temaer. Det var altid en spændende udfordring at arbejde med netop dette klassetrin, hvor eleverne både skulle lære at samarbejde, turde stille sig frem og finde deres egen måde at bruge teateret på.